Højlagre kan brandsikres med iltreducerende anlæg – i udlandet
Hvis et mennesker ikke får tilstrækkelig med ilt, kan det ikke overleve. Det samme gælder for ild - jævnfør brandtrekanten. Princippet benyttes i rumslukningsanlæg, hvor man erstatter en del af ilten i et lokale med fx CO2, nitrogen eller Argonite, hvis der opstår brand.
Rumslukning egner sig dog kun for mindre lokaler og benyttes for eksempel i serverrum og lignende steder med kritisk elektronik.
- Rundt om i verden er man imidlertid begyndt at anvende iltreducering til brandsikring af fuldautomatiske højlagre og lignende. Men her går det ikke at starte ilt-erstatningen, når først branden er brudt ud. Med de store lagervolumener, der her er tale om, kan det tage op til flere dage at bringe iltkoncentrationen tilstrækkeligt ned. I stedet sørger man for, at luftens iltindhold konstant holdes på et så lavt niveau, at der ikke kan dannes flammer.
Baggrunden for princippet er, at de store fuldautomatiske lagre i stigende grad er ubemandede, hvilket betyder, at man ikke under normale driftsforhold behøver at tage hensyn til personophold. Ved at reducere iltindholdet til under 16 volumenprocent kan man skabe et miljø, hvor det ikke kan opstå flammebrand. Der vil dog fortsat kunne eksistere glødebrand.
Det fortæller afdelingschef i DBI, Ib Bertelsen, som har studeret systemet i Tyskland. Her, og i flere andre lande, har princippet været anvendt gennem de seneste år til brandsikring af storlagre med blandt andet tekstiler, dybfrostvarer og kemiske produkter.
Forslag til en dansk model
I Danmark har myndighederne hidtil ikke sagt god for princippet, bortset fra i forbindelse med siloer, hvor iltreducering er anvendt til eksplosionsundertrykkelse.
På baggrund af erfaringerne fra blandt andet Tyskland har DBI, som led i arbejdet med et konkret projektforslag, udarbejdet en model for anvendelse af iltreducerende anlæg i Danmark. Om brandsikringsstrategien i den forbindelse forklarer Ib Bertelsen:
- Iltkoncentrationen sænkes fra de normale 20,9 procent til under 16 procent ved at erstatte en del af luftens ilt med kvælstof (nitrogen), som man normalt vil producere på stedet ved hjælp af nitrogengeneratorer.
Det samlede anlæg vil typisk omfatte to nitrogengeneratorer, strømforsyning med nødstrømsgenerator, automatisk rumslukningsanlæg til dosering af nitrogen (efter Forskrift 253), automatisk gasalarmanlæg til styring af generatorerne (efter Forskrift 233) og automatisk aspirations/brandalarmanlæg (efter Forskrift 232).
Herudover skal systemet omfatte: røgudluftningsanlæg, stige på kraner med platforme til brug for brandvæsenet, og brandsikringssystemet skal kontrolleres gennem regelmæssig inspektion.
For at systemet kan fungere optimalt, skal iltniveauet fastlægges under hensyntagen til lagerets indhold, og bygningens tæthed skal sikres, hvilket blandt andet stiller krav til slusesystemerne, som benyttes til losning og lastning.
Mulighed for personophold
Selv om der er tale om ubemandede lagre, vil der være tilfælde, hvor personer skal opholde sig og arbejde kortvarigt i det iltbegrænsede område i forbindelse med blandt andet vedligeholdelse. Hertil kræves personlig åndedrætsudrustning til de personer, som varetager dette arbejde.
Der vil dog være behov for at tilpasse de gældende arbejdsmiljøregler. Arbejdstilsynet kræver i dag, at iltindholdet i et område med personophold mindst skal være 17 volumenprocent. I Tyskland er det tilladt fx at arbejde to timer i en atmosfære med 13 – 15 procent ilt og i fire timer, når iltprocenten er mellem 15 og 17.
Erfaringerne fra udlandet viser, at fordelene ved iltreducering kan være af både sikkerhedsmæssig og økonomisk art, og det vil naturligvis kræve en nøje vurdering og kalkulation af sikkerhed og økonomi i hvert enkelt tilfælde. En særlig fordel ved iltreduce-
rende anlæg er pladsbesparelse, idet der kan ske en væsentlig forøgelse af pallepladserne på et højlager, når der ikke skal tages hensyn til sprinklernes placering. Hvis man undgår sprinkling i fx frosthøjlagre, vil man desuden kunne undgå ødelæggende vandskade på grund af utilsigtet aktivering af sprinkleranlægget.
Ib Bertelsen opfordrer til, at der udarbejdes vejledning og regler, så der bliver mulighed for, at myndighederne kan godkende brandsikring med iltreducerende anlæg i Danmark. Man kunne for eksempel indarbejde reglerne i de nye vejledninger for højlagre og frosthøjlagre, som er på vej. For frostlagrenes vedkommende vil man således få mulighed for at undgå sprinkling, hvilket ellers er et krav ifølge de nye regler.
På europæisk plan arbejdes der med guidelines inden for organisationerne CEA og CFPA Europe. DBI følger nøje dette arbejde, som i givet fald vil kunne være grundlag for eller indgå i et dansk vejledningssæt.
