I Sverige har man dog haft stor fokus på problemet, da man har registreret en drastisk udvikling inden for de senere år. I 2006 gjorde man op, at 257, eller lidt over halvdelen af de 505 registrerede skolebrande, var påsatte. Det svarer til næsten en tredobling på 10 år, idet der kun blev registreret 95 påsatte skolebrande i 1996. Det vurderes, at skolebrandene koster samfundet 500 mio. svenske kroner om året – hvilket svarer til 1.000 lærerstillinger!
I Danmark ”halter” vi lidt efter, men fortsætter udviklingen, styrer vi direkte mod ”svenske tilstande”. I 2006 rykkede danske brandvæsener ud til godt 170 skolebrande, et tal som steg til ca. 250 i 2007. Der findes ingen opgørelse over, hvor mange af disse, der var påsatte.
På baggrund af urolighederne i februar kan man frygte, at dette tal vil stige yderligere i 2008. I februar måned i år registrerede Beredskabsstyrelsen 34 skolebrande, mod 15 i 2007. Man kan kun håbe, at urolighederne i februar har sat initiativer i gang, som vil dæmpe udviklingen.
Svensk forebyggelse
Som evt. inspiration for det forebyggende arbejde kan man fx se på, hvad der sker i Sverige. Her er der taget en række, primært lokale, initiativer, som skal modvirke problemet med påsatte skolebrande og anden form for hærværk. Initiativerne spænder fra sociale foranstaltninger til tekniske sikringstiltag, og det sker ofte i samarbejde mellem skole, brandvæsen, politi og den kommunale forvaltning.
Blandt de aktuelle eksempler kan nævnes: I Motala skal unge ildspåsættere, som pågribes, gennemgå et halvdags brandsikkerhedskursus hos brandvæsenet.
I Göteborg har man gjort ekstra meget ud af sikkerheden på den nyopførte Emmaskolan i Hammarkullen. Der er tale om et pilotprojekt, hvor man har søgt at forebygge forskellige former for hærværk ved hjælp af tekniske og arkitektoniske løsninger. Samtidig satser man på, at eleverne opbygger en særlig stolthed over deres skole.
I Södertörns har det lokale brandværnsforbund igangsat et projekt, hvor man – inspireret af aktiviteter ved brandvæsenet i Liverpool – afholder kurser for større skolebørn på Huddinge brandstation.
I Karlskrona arbejder brandvæsenet, socialforvaltningen, nærpolitiet og kriminalforsorgen sammen om et konsekvensprogram for unge under 18 år, som har begået kriminalitet. Formålet med programmet er at forklare de unge, hvilke følger, deres handlinger kan få, og hvordan de kan vælge en ”anden vej”.
I Karlstad arbejder kommunen på at øge tryghed og trivsel og at udnytte kriminologiske erfaringer. Blandt andet arbejder man på at gøre skolerne mere åbne – fx ved at fjerne eller beskære bevoksning, ved at sørge for ordentlig belysning, ved at fjerne computere fra udsatte steder og ved at sørge for et pænt og indbydende miljø.
Forskningsprojektet Brandforsk har iværksat et forstudie, som skal analysere problematikkerne omkring påsat brand. Projektet udføres af SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut.
Virker overvågning?På mange svenske skoler har man opsat overvågningskameraer. I Skåne fx er antallet af skoler med kameraovervågning øget fra 12 til 72 inden for blot tre år. I Södertälje deltager det lokale brandforsvarsforbund i et forebyggende pilotprojekt, hvor kameraovervågning indgår.
En del kommuner er dog skeptiske, blandt andet Karlstad kommune, som på baggrund af de kriminologiske erfaringer hellere satser på blødere foranstaltninger.
Senest er der sat spørgsmålstegn ved kameraernes langsigtede effekt. Således påpeger forfatteren og videnskabsjournalisten Kristoffer Gunnartz, at gennemførte undersøgelser giver et misvisende billede, da de viser effekten lige efter, at kameraerne er sat op.
- Kameraer er den enkle, hurtige løsning til forskel for at se på de grundlæggende årsager til problemerne. I stedet for at sætte flere kameraer op, skal vi vente og se på de langsigtede resultater, opfordrer han. Interessen for at gøre noget ved problemet er betydelig i Sverige. En nylig afholdt konference om påsat brand i skoler mv. samlede således omkring 225 deltagere i Malmø.
