|
|
 |
Sikringsmesse med tradition og fornyelseDato 04-09-2009 |
Spændende konferenceprogram på Sikring & Sikkerhed i Odense
Tirsdag den 22. september 2009 låses der atter op for Sikring & Sikkerhed i Odense. Det traditionsrige messe- og udstillingsarrangementet, som finder sted i Odense Congress Center (OCC), varer frem til den 24. september.
 Ud over de mange produktnyheder, som vil blive præsenteret på Sikring & Sikkerhed 2009, er der også sket fornyelser af selve messearrangementet. Blandt andet har man gjort udstillingen mere overskuelig ved at placere udstillerne inden for seks forskellige temaområder. Det betyder, at de besøgende kan gå systematisk og målrettet efter de produktområder, de er interesserede i, så de opnår en mere effektiv udnyttelse af messebesøget.
En anden nyskabelse er det såkaldte Speakers Corner, som er indrettet i et hjørne af udstillingshallen. Her vil forskellige udstillere løbende præsentere en række af deres produkter og ydelser.
I et andet hjørne finder man konferenceafsnittet, hvor der vil være forskellige faglige indlæg hver dag under det tre dage lange arrangement. Programmet afspejler blandt andet den interesse, der er for tiden med at skabe større tryghed og sikkerhed i almennyttige boligområder og på offentlige steder i øvrigt.
Programmet er sammensat af Sikring & Sikkerheds rådgivende messekomité, som, ud over OCC, består af repræsentanter for ASIS, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Dansk Passiv Brandsikring, Dansk Låsesmede Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Forsikring & Pension, SikkerhedsBranchen og Tekniq.
|
Råd om sikring til den rigtige pris – og en is!
Danske virksomheder bruger mange penge på sikring og sikkerhed i disse år. Men pengene er desværre ikke altid givet lige godt ud. Måske har man betalt for meget – måske har man fået det forkerte udstyr – og måske er kvaliteten ikke helt, som den bør være.
Men der er penge at spare på den rette kvalitet, hvis man griber tingene rigtigt ad. Det kræver i første række en kvalificeret planlægning og projektering. DBI kan tilbyde professionel, uvildig rådgivning af eksperter, som står inde for faglig kvalitet og sikre løsninger - til den rigtige pris.
Det kan man høre mere om på DBI’s stand på Sikring & Sikkerhed 2009. Ud over gode råd om sikringsrådgivning byder DBI på forfriskende is fra Paradis. Standen, der har nr. 4515, ligger lige ud for messecaféen og Speakers Corner.
|
Konferenceprogram Sikring & Sikkerhed 2009
Nærmere oplysninger om messen kan ses på: www.sikring-sikkerhed.dk, hvor du også kan registrere dig gratis og udskrive din egen adgangsbillet.
|
Tirsdag den 22. september
|
| 11.30–12.00 |
Gellerupparken – en kriminalpræventiv succeshistorie v/Laura Hay, socialrådmand, Århus byråd |
| 13.30–14.45 |
Paneldebat om fremtidens tekniske, juridiske og praktiske udfordringer Ordstyrer: Peder Gellers, Leder af sikring og sikkerhed, DBI |
Onsdag den 23. september |
| 10.00–10.30 |
TV-overvågning - lovgivning og etik v/Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, SikkerhedsBranchen |
| 11.00–11.30 |
Kriminalpræventiv Boligprojektering v/ John Radmer, vicepolitikommisær, Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter |
| 13.30–14.00 |
Store boligområder – sådan skaber vi tryghed for beboerne v/Carsten Larsen, afdelingsleder, Bo-Vest (boligadministrativt samarbejde på Københavns vestegn) |
| 14.30–15.00 |
Brandforebyggende arbejde i boligsektoren. v/Ib Bertelsen, afdelingsleder, DBI |
|
Torsdag den 24. september
|
| 10.00–10.30 |
Indkøbsstrategi på sikrings- og sikkerheds området i Svendborg Kommune v/Peter Nansen, Indkøbschef, Svendborg Kommune samt direktør for Primo |
| 11.00–11.30 |
Sikring af byrum v/Steen Nedergaard Jensen, risikochef, Næstved Kommune |
| 12.00–12.30 |
Kampagne for vægges brandsikring v/Tine Aabye, Forsikring & Pension og Ib Bertelsen, DBI |
Sikring & Sikkerhed tager forbehold for ændringer i programmet |
|
|
 |
 |
 |
Mere info |
|