Redningsberedskaberne har aldrig haft så travlt
I alt 39.715 gange, eller mere end 100 gange hver dag, måtte et kommunalt redningsberedskab rykke ud sidste år. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til 2006 og det højeste antal udrykninger, der hidtil er registreret.
Den kraftige stigning skyldes først og fremmest, at både antallet af reelle brande og antallet af blinde alarmer har været stigende i 2007. I 18.226 tilfælde var der brand, da redningskøretøjerne nåede frem, mens brandbilerne kørte forgæves 11.178 gange på grund af blinde alarmer og 813 gange på grund af falsk alarm.
Både udrykninger til brande og til blinde alarmer steg med knap otte pct. i forhold til 2006. Antallet af udrykninger til brande svinger år for år mellem ca. 16.000 og 20.000, mens de blinde alarmer har været jævnt stigende og alene de sidste 10 år er steget med 67 pct. Alt tyder dog på, at denne stigning alene skyldes, at der installeres flere og flere brandalarmanlæg, og at antallet af blinde alarmer i virkeligheden er faldet, når man måler i forhold til antallet af opsatte branddetektorer.
Redningsberedskabernes øvrige udrykninger i 2007 fordeler sig på 4.132 miljøuheld, 2.686 redningsopgaver og 2.680 såkaldt diverse opgaver.
Det er Beredskabsstyrelsen, som udarbejder udrykningsstatistikken på baggrund af indberetninger fra alle landets kommuner. Styrelsen gør opmærksom på, at en del af stigningen i det samlede antal udrykninger kan skyldes en mere præcis indberetning af især ’diverse opgaver’ efter etableringen af det landsdækkende dataregistreringssystem ODIN.
Meget tyder på, at travlheden på brandområdet fortsætter i 2008. Urolighederne med de mange påsatte brande i februar betød, at måneden blev den hidtil travleste i mange kommuner. På den baggrund kan man frygte, at vi er på vej mod en ny udrykningsrekord i 2008.
Det kommunale redningsberedskab
De kommunale redningsberedskaber står for den basale indsats ved brand, ulykker, naturkatastrofer og miljøuheld. Ved større opgaver suppleres med styrker fra de statslige regionale beredskabscentre. En kommune kan organisere sig med egen kommunal udrykningsstyrke eller indgå aftaler med fx private entreprenører (oftest Falck), nabokommuner, frivillige brandværn eller Beredskabsstyrelsen.
|
Blind eller falsk alarm?
Danske redningsberedskaber skelner mellem blinde og falske alarmer. I begge tilfælde er der tale om alarmer, som afgives uden at der er sket nogen skade, der kræver redningsberedskabets indsats. Forskellen er, at blinde alarmer afgives i god tro, mens falske alarmer afgives i ond tro.
De fleste blinde alarmer kommer fra automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg), som aktiveres på grund af fejl eller uheld. Men det er også blind alarm, hvis en person slår alarm ved mistanke om brand – uden at der er brand.
Det er falsk alarm, når en person udøver chikane ved forsætligt at alarmere redningsberedskabet uden reel grund.
|
ODIN
ODIN (Online Dataregistrerings og INdberetningssystem) er Beredskabsstyrelsens system til indsamling af data om redningsberedskabets indsats. De kommunale redningsberedskaber skal indberette til systemet.
|
