Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

Varmt arbejde: Alt om kurser og certifikater

På denne side finder du alt, hvad du behøver at vide for at sikre, at du og dit team kan udføre varmt arbejde i henhold til gældende krav og regler. Du finder svar på ofte stillede spørgsmål, en detaljeret oversigt over vores kursustilbud, herunder AMU-kurser, firmakurser og kurser på engelsk. Derudover finder du vigtige oplysninger om vores certifikat i varmt arbejde, hvor det kan anvendes, og hvordan du eller dine medarbejdere anvender certifikatet.

Kursusindhold og certificering
På vores kurser i varmt arbejde lærer du at identificere og håndtere risici forbundet med gnistproducerende værktøj, tagdækning, svejsning og meget mere. Vi tilbyder både AMU-kurser og firmakurser, der er designet til at imødekomme specifikke behov i din virksomhed. Vores kurser er tilgængelige på flere sprog, herunder engelsk, hvilket gør dem ideelle for internationale teams.

Vigtigheden af et Varmt arbejde-certifikat
Et centralt element i vores kurser er opnåelsen af et Varmt arbejde-certifikat. Certifikatet er gyldigt i Danmark, Norge og Finland. I Norge og Finland er certifikatet et lovkrav, når du arbejder med varmt arbejde, hvor det i Danmark er et forsikringsmæssigt krav. 

Træningsfaciliteter og firmakurser

Vores faciliteter i Fredericia, Frederikshavn, Hvidovre og Aarhus er fuldt udstyrede til at give dig en praktisk og teoretisk forståelse af varmt arbejde. Vi tilbyder også muligheden for at afholde kurser som firmakursus i din virksomhed.

Hos DBI er vi dedikerede til at sikre, at du og dine medarbejdere får de nødvendige færdigheder til at håndtere alle aspekter af varmt arbejde. Vores kursusafdeling står altid klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at vælge det rette kursus for dig og din virksomhed. Kontakt os på telefon 36 34 90 00 eller via e-mail kursus@brandogsikring.dk for mere information.

Vi ser frem til at hjælpe dig med at opnå den nødvendige ekspertise og sikkerhed inden for varmt arbejde.

Læs mere

Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Hvis du ikke finder, hvad du leder efter vedr. varmt arbejde her på siden, er du velkommen til at kontakte vores kursusafdeling for mere innformation. De er altid klar til at hjælpe dig!


DBI Kursusafdeling

Telefon 36 34 90 00 eller via e-mail kursus@brandogsikring.dk.

Kursusoversigt: varmt arbejde

Kursusoversigt: varmt arbejde


DBI tilbyder to forskellige typer kurser inden for varmt arbejde. Udover kurset i brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj tilbydes også et kursus i brandforanstaltninger ved tagdækkerarbejde.


Gå til oversigt

Varmt arbejde-certifikater

Her kan du blive klogere på certifikattyper, forudsætninger, krav og hvilke vejledninger, du skal orientere dig efter.  Du kan også læse om appen DBI Certifikater, hvor du nemt og sikkert kan dokumentere og fremvise dit varmt arbejde-certifikat. Appen gør det enkelt for dig at have dit certifikat lige ved hånden, når du har brug for det.

Læs mere

Få svar på de oftest stillede spørgsmål vedr. varmt arbejde

F.eks. Hvad gør jeg, hvis jeg laver flere slags varmt arbejde – tagdækning, gnistproducerende og/eller ukrudtsbrænding? Må en brandvagt egentlig holde pause? Og er et online kursus ligeså godt som et fysisk?


Læs mere

Hvad er varmt arbejde, og hvorfor er det farligt?

Varmt arbejde refererer til arbejde, hvor der anvendes værktøjer eller udstyr, der producerer gnister, varme eller flammer. Dette kan omfatte aktiviteter som tagdækning, svejsning, skæring, lodning og ukrudtsbrænding.

Varmt arbejde er farligt på grund af den potentielle risiko for brande og eksplosioner. Når der arbejdes med åben ild, varme eller gnister, kan det let antænde brandfarlige materialer eller miljøer. Dette kan medføre omfattende skader på ejendomme, personskade og endda tab af liv.

Det er vigtigt at forstå, at varmt arbejde kræver særlig forsigtighed og overholdelse af sikkerhedsforanstaltninger for at minimere risikoen. Personer, der typisk udfører varmt arbejde, kan omfatte tagdækkere, svejsere, rørinstallatører, elektrikere og gartnere, der bruger ukrudtsbrændere.

For at sikre sikkerheden ved varmt arbejde er det afgørende at følge relevante retningslinjer, bruge passende beskyttelsesudstyr, have adgang til slukningsudstyr og være opmærksom på omgivelsernes brandfare. Ved at tage de nødvendige forholdsregler kan man minimere risikoen for brande og skabe et sikkert arbejdsmiljø.

Certifikat: Er et varmt arbejde-certifikat lovpligtigt?

Nej, et varmt arbejde-certifikat er ikke lovpligtigt i Danmark. Der er ingen specifik lovgivning, der kræver, at personer, der udfører varmt arbejde, skal have et certifikat.

Dog kan forsikringsselskaber stille krav om, at virksomheder eller enkeltpersoner, der udfører varmt arbejde, skal have et certifikat som en del af forsikringsbetingelserne. Dette skyldes forsikringsselskabernes ønske om at minimere risikoen for brande og skader forårsaget af varmt arbejde.

Det anbefales derfor at kontakte dit forsikringsselskab for at få klarhed over deres specifikke krav og retningslinjer vedrørende varmt arbejde-certifikater. Selvom det ikke er lovpligtigt, kan det være en god idé at have et certifikat for at demonstrere din viden og evne til at udføre varmt arbejde sikkert og ansvarligt.

Certifikat: Hvor længe og hvor gælder et varmt arbejde certifikat?

Certifikatet gælder i 5 år i Danmark, Norge og Finland. 


Bemærk!

Tidligere dækkede certifikatet ligeledes Sverige. Pr. 1. juli 2023 er Sverige ikke længere en del af det nordiske samarbejde om varmt arbejde, da de har indført en national certificeringsordning.

Læs mere om certifikatet her:

Varmt arbejde-certifikat

Kurser: Hvilket kursus skal jeg tage, hvis jeg udfører flere typer varmt arbejde?

Hvis du udfører forskellige typer varmt arbejde (f.eks. tagdækning, gnistproducerende og/eller ukrudtsbrænding), bør du kontakte dit forsikringsselskab for at få præcise krav og anbefalinger til de relevante kurser.

Kurser: Kan man tage varmt arbejde kursus online?

Hvis du ønsker et DBI-certifikat i varmt arbejde, kan kurset ikke tages online, da der er krav om praktiske brandslukningsøvelser. Du  kan læse mere om certifikatet, og hvad det kræver i linket herunder.

Varmt arbejde-certifikat

Kurser: Kan man tage varmt arbejde-kurset på engelsk?

Vejledning 10 (del 1 og 2), som varmt arbejde-kurset er baseret på, findes på dansk og engelsk, og kurset kan tilbydes på begge sprog. 

Se alle varmt arbejde-kurserne her.



Kurser: Hvilket kursus skal jeg tage, hvis jeg bruger en ukrudtsbrænder?

Spørg dit forsikringsselskab, hvilket kursus de kræver. Det kan enten være Varmt arbejde - brandforanstaltninger ved ukrudtsbrænding eller Varmt arbejde - brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj.  


Du kan tage Varmt arbejde - brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj hos DBI.

Aftaleblanket: Hvad er en aftaleblanket?

Inden arbejdet påbegyndes, skal der udfyldes og underskrives en aftaleblanket. 

Den skal udfyldes og underskrives af:

  • den, der bestiller arbejdet,
  • den udførende virksomhed 
  • brandvagten, hvis bygherre eller dennes forsikringsselskab kræver brandvagt

Hvis den, der bestiller arbejdet, er forbruger (dvs. uden CVR-nummer) skal denne ikke underskrive aftaleblanketten. Aftaleblanketten kan i så fald benyttes til den udførende virksomheds egenkontrol. 

Du kan downloade aftaleblanketten her: 

Aftaleblanket

Aftaleblanket: Skal der altid udfyldes en aftaleblanket, inden der udføres varmt arbejde? Og hvor finder jeg den?

Ja, medmindre arbejdet udføres hos en privatperson uden CVR-nummer. 

Du kan downloade aftaleblanketten her: 

Aftaleblanket

Brandvagt: Hvad er en brandvagt og skal der altid udpeges en brandvagt?

I forbindelse med planlægning og udførelse af varmt arbejde er der en række forskellige arbejdsopgaver, som skal fordeles mellem den, der bestiller varmt arbejde, den udførende virksomhed, den, som udfører varmt arbejde, samt brandvagten, hvis bygherre og/eller dennes forsikringsselskab kræver brandvagt.



Hvad er en brandvagt?
En brandvagt er en person, der alene har til opgave at overvåge brandrisici såvel under som efter arbejdet – også i pauser. Der kan godt indgå flere brandvagter. Brandvagten kan eksempelvis være bygningsejer selv, en person ansat af bygningsejer eller en af de personer, der er anført under den udførende person. 

Brandvagtsfunktionen etableres i form af mandskab og materiel.
Brandvagten skal være til stede og holde opsyn, fra varmt arbejde påbegyndes og mindst 60 minutter efter, at varmt arbejde er afsluttet. 

En brandvagt skal:

  • Være fortrolig med gældende sikkerhedskrav herunder indholdet af DBI Brandteknisk Vejledning 10 - del 1 og 2.
  • Have ansvar for, at alarmprocedure i tilfælde af brand er aftalt
  • Være bekendt med arbejdets udførelse og vilkår
  • Have det nødvendige slukningsmateriel til rådighed og være instrueret i brugen af det
  • Kontrollere, at der er opsat slukningsudstyr ved arbejds-stedet
  • Være trænet i anvendelse af slukningsudstyr (minimum kvalifikation svarende til niveauet af et 3-timers kursus i elementær brandslukning)
  • Sikre adgang til telefon eller anden mulighed for alarmering
  • Underskrive aftaleblanketten
  • Vagten skal være i stadig kontakt med de udførende personer på arbejdsstedet
  • Holde opsyn ved og omkring arbejdsstedet, herunder også, hvis arbejdet f.eks. udføres fra et stillads. under og efter udførelse af varmt arbejde. Vagten skal også opretholdes i frokostpauser
    m. m.
  • Være til stede og holde opsyn med arbejdsstedet mindst 1 time efter endt varmt arbejde
  • Udføre mindst 2 runderinger med aftalt interval efter endt varmt arbejde

Skal der altid udpeges en brandvagt?

Nej, kun hvis bygherre eller dennes forsikring forlanger det.

Brandvagt: Hvad kræver det at være brandvagt?

En brandvagt skal have kendskab til gældende sikkerhedskrav, herunder Brandteknisk Vejledning 10. Derudover skal en brandvagt være trænet i anvendelse af slukningsudstyr og have minimum en 3-timers kursus i elementær brandslukning. Et varmt arbejde-kursus kan også være kvalificerende.

Brandvagt: Må en brandvagt holde pause?

Hvis en brandvagt har brug for en pause til toiletbesøg eller spisning, kan den udførende person agere som brandvagt i mellemtiden. Den udførende person kan dog ikke arbejde samtidig, men kan være en midlertidig erstatnings-brandvagt.

Mangler der spørgsmål i listen?

Vi opdaterer løbende vores kommunikation vedr. varmt arbejde og er derfor meget interesserede i dine input. Skriv derfor gerne, hvis du synes, der mangler relevante spørgsmål på listen.
Spørgsmål*
E-mail*
* Skal udfyldes

Download appen DBI Certifikater her:

DBI Certifikater app (Google Play)

DBI Certifikater-app (App Store)
OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING